Nyt fra Nepal
Dorte i NepalEn ven af Trianglen, Dorte Just, hjælper aktivt til i Nepal, hvor hun udover at støtte landsbyen Reepa også afholder kurser for lærere i engelsk i Syangja-distriktet. Dorte skal igen på besøg i Nepal i marts. Læs Dortes sidste rejsebrev her...
03.02.2010
Trianglen i Nepal og Uganda
Læs om din landsby ved at klikke dig frem til den under Nepal eller Uganda. Læs mere under "Nyheder" til venstre. Du kan også være med: Klik på enten Nepal eller Uganda og vælg den landsby, netop din familie, klub eller forening vil støtte. Pengene går ubeskåret til landsbyerne, og de rækker langt, skulle vi hilse og sige.
Nyt fra Uganda
Apia Judith Apia er en af de HIV-smittede kvinder i Kasoli B, der sidste år fik 500 kr fra Trianglen til at investere i en lille virksomhed. Det har betydet et helt nyt liv for Judith og hendes famile. Judith har ikke blot tjent penge og fået sine børn i skole, hun har også fået selvtillid og mod på livet. Seneste nyt er, at kvinderne i landsbyen har valgt Judith som repræsentant i landsbyrådet.
06.02.2011

Trianglen

Trianglen er en ny og anderledes udviklingsorganisation, der skaber kontakt mellem familier, foreninger eller firmaer i Danmark og landsbyer i Uganda og Nepal. I får mulighed for at støtte konkrete behov for fattige landsbybeboere – direkte, åbent og effektivt.

Direkte
Støt en landsby. I vælger selv hvilken landsby, I har lyst til at støtte. Støtten går direkte og ubeskåret til aktiviteter, der forbedrer de fælles forhold i landsbyen eller tilgodeser de mest udsatte grupper.

Åbent
I kan følge med i de konkrete forbedringer i tekst og billeder og holde løbende kontakt med landsbyens beboere via hjemmesiden.

Effektivt
Trianglen har skåret administration ned til et minimum ved at satse på frivilligt engagement og ingen udgifter til kontorfaciliteter.

Nyt koncept
Trianglen tror på, at en ny form for samarbejde om udvikling er mulig. Et samarbejde, der bringer mennesker i Danmark, Nepal og Uganda i kontakt og skaber konkret udvikling, der batter, og samtidig åbner op for venskaber på tværs af lande og kulturer.

 

Trianglen er sponsoreret af Københavns Andelskasse