NP 2 Jogithum Chhapa i Syangja
I landsbyen Jogithum Chhapa bor 72 familier. Vejen op til landsbyerne er eroderet, og det er vanskeligt at nå frem. Beboerne er vant til at springe henover dybe revner i vejen og finde vej på de små stier. De fleste beboere i landsbyerne lever af at dyrke hirse og majs, som tørrer i solen på gårdspladsen om eftermiddagen. Landsbyen har ingen elektricitet, og madlavning foregår i mørke om aftenen over små bål indenfor i husene bygget af ler og sten. Den nærmeste sundhedsklinik er flere timers gang væk, så det er ikke muligt at få behandling til akutte patienter.
20 mænd er taget til mellemøsten, fordi der ikke er arbejdspladser i området. Deres koner passer hus, mark, børn og ældre i deres fravær og klarer mange opgaver alene.

Den lokale skole har 320 elever og 14 lærere. 9 lærere er betalt af distriktets uddannelseskontor og de sidste 5 af forældrene. Det lægger en yderligere belastning på de fattige forældre, som i forvejen kæmper for at få råd til skoleuniformer, kladdehæfter og blyanter. Lærere har bedt om at få et lager af kladdehæfter og blyanter, som de kan dele ud til de fattigste elever, der kommer i skole uden de mest simple skoleting.
Landsbyen har en ungdomsklub med 70 medlemmer (heraf 35 piger). Medlemmerne hjælper hinanden med at forbedre de fysiske rammer for skolen og forbedre stierne, der leder op til landsbyen. De samler penge ind ved at danse og synge i forbindelse med højtider og hindu festivaler. Medlemmerne af ungdomsklubben ønsker sig et sted, hvor de kan mødes, og derfor planlægger de at bygge et klubhus.
Landsbyen har også en kvindeklub, som blandt andet administrerer en låne- sparegruppe. Durga Kesi (billedet th.) er forkvinde. Medlemmerne kan tage små lån. Kvinderne har mange ideer til, hvordan de kunne hjælpe hinanden med at opstarte aktiviteter, hvis blot de kunne skaffe penge til investeringerne.
Landsbyen har ingen elektricitet og kun få beboere har ordentlige sanitære forhold.
Beboerne har udtrykt deres prioriteter:
- Bygning af toiletter (første prioritet) (Pris: ca. 700 kr for materialer).
- Gedeopdræt (en ged koster ca. 250 kr)
- Ekstra penge i sparekassen (som medlemmerne tager lån fra og betaler tilbage)
- Honning produktion (koster ca. 250 kr for et opstartsudstyr inkl. dronning bi)
- Bio-gas (til erstatning af træ brænde) (koster ca. 2800 at etablere – her kan man formentlig få regeringen til at betale halvdelen, da det er del af regeringens plan at udbrede bio-gas)
- Solceller (koster ca. 2100 kr at etablere på et enkelt hus)
- Klubhus til ungdomsklubben
- Et års forbrug af blyanter og kladdehæfter i skolen
En ven af Trianglen, Dorte Just, hjælper aktivt til i Nepal, hvor hun udover at støtte landsbyen Reepa også afholder kurser for lærere i engelsk i Syangja-distriktet. Dorte skal igen på besøg i Nepal i marts. Læs Dortes sidste
Læs om din landsby ved at klikke dig frem til den under Nepal eller Uganda. Læs mere under "Nyheder" til venstre. Du kan også være med: Klik på enten Nepal eller Uganda og vælg den landsby, netop din familie, klub eller forening vil støtte. Pengene går ubeskåret til landsbyerne, og de rækker langt, skulle vi hilse og sige.
Judith Apia er en af de HIV-smittede kvinder i Kasoli B, der sidste år fik 500 kr fra Trianglen til at investere i en lille virksomhed. Det har betydet et helt nyt liv for Judith og hendes famile. Judith har ikke blot tjent penge og fået sine børn i skole, hun har også fået selvtillid og mod på livet. Seneste nyt er, at kvinderne i landsbyen har valgt Judith som repræsentant i landsbyrådet.

