NP 53 Chapgaon i Nagarkot

CHAPGAON ER STØTTET
I Chapgoan har beboerne valgt at bruge deres årlige støtte på 5000 kr fra familien Parsholt til at bygge toiletter ved skolen samt oprette en fond, så de fattigste børn (især piger) kan komme i skole.
I Chapgoan bor omtrent 1000 beboere i huse bygget af sten, ler og træ. Med undtagelse af et par få yngre mænd, som er rejst til mellemøsten for at finde arbejde, lever befolkningen her af landbrug på de stejle terrasser, som de møjsommeligt har hakket ind i bjergsiderne. På trods af det hårde fuldtidsarbejde som bonde, tjener beboerne ganske lidt på deres landbrugsvarer.
Landsbyen har en skole, men regeringen betaler kun løn til to lærere selvom elevtallet er over 500. De øvrige 7 lærere må skaffe løn ved at indsamle penge fra forældrene. Det lægger en ekstra byrde på de fattige forældre, der har svært ved at skaffe de nødvendige midler. De børn, der går i skole, har sjældent kladdehæfter og blyanter med. Sommetider er der slåskamp om at låne klassens eneste blyant. De fattigste familier har svært ved at betale skolepenge for deres børn (engangsbetalinger per semester og for eksaminer samt indkøb af skolematerialer). Derfor dropper mange børn ud af folkeskolen og mister dermed muligheden for at vælge en anden levevej end det hårde liv som bonde. Børnearbejde er almindeligt, og piger og drenge der slæber tunge kurve med træ, græs og varer i skoletiden er et almindeligt syn.
Landsbyen har dårlige sanitære forhold, og de færreste huse har toiletter.
Beboerne har udtrykt deres prioriteter:
Beboerne i Chapgaon har oprettet en landsbykomite med deltagelse af både mænd kvinder og repræsentanter fra alle kaster. Sammen har de besluttet, at første prioritet er at sende 10 af de fattigste børn i skole. Anden prioritet er at bygge 5 toiletter (små stenhuse med latrin og septisk tank).
Komiteen har i fællesskab med beboerne derudover udtrykt ønske om hjælp til:
- Sponsorater til lærere, så de ikke behøver kræve pengene ind fra børnefamilierne
- Et års forbrug af kladdehæfter og blyanter på den lokale skole, så børnene kan lære at skrive
- Træning i forbedret landbrugsproduktion og input i form af såsæd.
- Den lokale skolelærer Krishna Tamang foreslog ligeledes, at man støtter kampagner for skolegang for drenge og piger, for at øge forældrenes engagement i deres børns uddannelse.
Disse øvrige behov kan dækkes med enkeltbeløb eller løbende bidrag.
En ven af Trianglen, Dorte Just, hjælper aktivt til i Nepal, hvor hun udover at støtte landsbyen Reepa også afholder kurser for lærere i engelsk i Syangja-distriktet. Dorte skal igen på besøg i Nepal i marts. Læs Dortes sidste
Læs om din landsby ved at klikke dig frem til den under Nepal eller Uganda. Læs mere under "Nyheder" til venstre. Du kan også være med: Klik på enten Nepal eller Uganda og vælg den landsby, netop din familie, klub eller forening vil støtte. Pengene går ubeskåret til landsbyerne, og de rækker langt, skulle vi hilse og sige.
Judith Apia er en af de HIV-smittede kvinder i Kasoli B, der sidste år fik 500 kr fra Trianglen til at investere i en lille virksomhed. Det har betydet et helt nyt liv for Judith og hendes famile. Judith har ikke blot tjent penge og fået sine børn i skole, hun har også fået selvtillid og mod på livet. Seneste nyt er, at kvinderne i landsbyen har valgt Judith som repræsentant i landsbyrådet.

