Sirukharka er en landsby i hjertet af Nepals bjergrige terræn i Syanjga distriktet.

Her bor 45 familier (ca. 350 personer) i små huse på bjergskråningerne. Beboerne lever af at dyrke ris, majs og hirse på de stejle terrasser på bjergsiderne.

Landsbyen er delt op i to områder, hvor hhv. Dalitterne – de såkaldt kasteløse – og de øvrige Janajatis (etniske minoriteter) bor. Dalitterne er de fattigste blandt beboerne i Sirukharka. De bor i lerklinede hytter med græstag og ejer meget lidt eller intet land. Syv af Dalit-familierne har slet intet land og arbejder som daglejere på andres jord for minimal betaling. Dalitterne mærker til den sociale diskrimination, for selvom kastesystemet er afskaffet officielt i Nepal, bliver det stadig praktiseret i landområderne.

17 af landsbyens mænd er taget af sted til Mellemøsten, fordi der ikke er gode indtjeningsmuligheder i Sirukharka. I mellemøsten og lande som de Forenede Arabiske Emirater arbejder mændene som ufaglærte arbejdere for at sende en beskeden løn tilbage til deres familie i Nepal. I mellemtiden må deres hustruer og børn undvære dem i Sirukharka.

Der findes én skole i Sirukharka med tre klasser. Skolen har ikke borde og stole og eleverne mangler undervisningsmaterialer. Beboerne har fortalt Trianglen, at uddannelsesniveauet i landsbyen generelt er lavt, og at lærerens uddannelseskompetencer ikke er tilstrækkelige. Lige nu går 22 piger (ud af 45) i skole og 37 drenge (ud af landsbyens 48) i skole. Mange især dalit-familier har svært ved at betale uniform, kladdehæfter, blyanter og skoletaske for deres børn.

Der er en sundhedsklinik ca. 3 timers gang (på stejle skrænter) fra Sirukharka – hvilket er for langt for akutte patienter. I landsbyen er en frivillig trænet ”sundhedsassistent”, som kan rådgive mødre om børnepleje og tage sig af mindre skader og problemer. Sundhedsassistenten mangler imidlertid de basale midler til at give behandling, såsom plaster, desinficerende midler, forbindinger, smertelindrende piller osv. Landsbyen har ingen elektricitet.

Kvinderne i Sirukharka har oprettet deres egen mødregruppe, som alle kvinderne i landsbyen er medlem af. Desuden har Sirukharka en ungdomsklub, som både inkluderer drenge og piger, Dalitter og andre etniciteter. Disse lokale organisationer arbejder blandt andet på at forbedre landsbyens stier, tempel og andet. Mødregruppen har nævnt det som første prioritet at bygge toiletter i landsbyen. Desuden har de nævnt behovet for træning i hygiejne og sundhed. Ungdomsklubben har ligeledes nævnt sundhed som en kerneprioritet, men drømmer også om en volleyball bane med net og bolde, hvor de kan afholde turneringer.

Beboerne i Sirukharka har ønsket hjælp til:

• At bygge toiletter (materialer til en toiletbygning koster ca. 700 kr)
• At få basalt udstyr til sundhedsassistenten
• At få mere oplysning om sundhed og sygdom ud til beboerne
• At etablere en volleyball bane med net og bolde

At etablere elektricitet (alternativt solceller) (elektricitet koster 14.000 kr)