TARUK ER STØTTET

Taruk er støttet af familien Kruse Reerslev og beboerne har brugt støtten på de 5000 kr til tre drikkevandsfiltre til skolen, en uddannelsesfond til at hjælpe de fattigste børn i skole samt støtte til indkomstskabende aktiviteter for de fattigste kvinder. Fire kvinder har startet gedeopdræt (se billede af Shanti nederst th.). Det er en god forretning og øger familiens sikkerhed og indtægt. En familie har fået penge til at starte en lille systue (billede tv. forneden), og Maya Rama på billedet til venstre har købt smågrise, som hun vil opdrætte.

Navnet ”Taruk Khorbar Dhapukfedi” betegner et landsbyområde med 198 familier, fordelt på to grupperinger af huse, som udgør hver deres lille landsby. Området huser distriktskontoret samt områdets eneste sundhedsklinik.

Landsbyen Taruk (med 23 familier) er den fattigste i området. Det er her dalitterne (de kasteløse bor), og de oplever stor diskrimination fra de andre kaster. Selvom kastesystemet officielt er opløst, så lever det i allerhøjeste grad videre i praksis. Dalitterne oplever, at de andre kaster ikke vil bo i nærheden af dem, have dem ind i deres huse eller i nærheden af deres mad på grund af ideen om ”urørlighed”, som menes at skyldes synder i tidligere liv.

De fleste dalitter ejer kun det land, deres små huse af mudder og sten er bygget på. Det betyder, at de er tvunget til at arbejde på andres marker for lav løn. En hel dags arbejde for en dalit-kvinde i marken giver max. 90 rupees (ca. 6 kr). For det beløb skal en stor familie forsørges. Til sammenligning koster et gedekid ca. 3000 rupees.

En kvindegruppe arbejder på tværs af området, og herudover er 120 familier gået sammen om at oprette en nødfond, som går til at dække akutte udgifter til hospital og transport for syge, eller folk der har været ude for en ulykke. På trods af diskriminationen er der i området forståelse for, at det primært er dalitterne i Taruk, der har behov for støtte, og derfor er det beboerne her, der primært vil få glæde af støtte fra Danmark.