UG 11 Police Village
Som navnet siger, er det her politibetjentene bor. Et antal nedslidte og dårligt vedligeholdte bygninger er bolig for 90 betjente og deres familier.
Husene er regeringsejede, men det påhviler lejerne at vedligeholde dem! De blev bygget tilbage omkring 1920 af englænderne, lang tid før Uganda blev selvstændigt (1962).
Barakkerne ligger lige op til togskinnerne, hvor togene ikke har kørt de sidste 20 år.
Men hvorfor skal vi støtte folk, der har et job, og i øvrigt ikke altid udfører deres job med indfølelse og i overensstemmelse med befolkningens behov.
Det har vi valgt, fordi disse politifolk er lige så fattige som alle de andre i de omliggende landsbyer. De tjener 120,000 shillings om måneden (350 kr.) og har ikke mulighed for at dyrke grøntsager, da der ikke er jord til barakbyen. De bliver ofte forflyttet rundt i landet uden at have indflydelse på tid eller sted. Dette faktum forringer betjentenes motivation for at investere i bolig og omgivelser.
Andre organisationer, der i tidens løb har arbejdet i området er altid gået uden om Police Village – af de ovennævnte årsager. Derfor har lokalrådsformanden, Mr. Luke Emokor, så mindeligt anmodet om, at også de blev indlemmet i Trianglens program.
Her bor i alt ca. 300 voksne. Her er en folkeskole, Police Primary School, og overbygningsskole til at servicere politibyens unge, og en sundhedspost findes også.
Ikke børnenes skyld
El-ledningerne hænger lavt, kloaksystemet er ødelagt, toiletterne virker ikke og med jævne mellemrum medfører dette udbrud af dysenteri eller kolera.
I November 2009 døde en lille pige, fordi hun trådte på en defekt el-ledning.
Det er motivationen for i første omgang at hjælpe med at få el-forsyningen sat i system, men også for at få en dialog med betjentene om, hvordan man med små midler og en indsats kan gøre barakbyen til et bedre sted at være.
Dialog er vigtig
Ved at fremme de demokratiske processer i Police Village kan man evt. øge forståelsen for de mest udsatte grupper – ikke kun hos dem selv, men i samfundet omkring dem.
En del møder og dialog skal indtænkes i indsatsen. Det er lokalrådsformanden enig i.
Af praktiske ting ønsker beboerne først og fremmest:
- reparation af el-ledninger
- løsninger på kloakproblemer efterlyses
- generel opgradering af husene
- skolemåltider
- aktiviteter for børn og unge
En ven af Trianglen, Dorte Just, hjælper aktivt til i Nepal, hvor hun udover at støtte landsbyen Reepa også afholder kurser for lærere i engelsk i Syangja-distriktet. Dorte skal igen på besøg i Nepal i marts. Læs Dortes sidste
Læs om din landsby ved at klikke dig frem til den under Nepal eller Uganda. Læs mere under "Nyheder" til venstre. Du kan også være med: Klik på enten Nepal eller Uganda og vælg den landsby, netop din familie, klub eller forening vil støtte. Pengene går ubeskåret til landsbyerne, og de rækker langt, skulle vi hilse og sige.
Judith Apia er en af de HIV-smittede kvinder i Kasoli B, der sidste år fik 500 kr fra Trianglen til at investere i en lille virksomhed. Det har betydet et helt nyt liv for Judith og hendes famile. Judith har ikke blot tjent penge og fået sine børn i skole, hun har også fået selvtillid og mod på livet. Seneste nyt er, at kvinderne i landsbyen har valgt Judith som repræsentant i landsbyrådet.

