UG 3 Amagoro A North
Seks kirker
Amagoro A North er en tætbefolket landsby i Tororo Bys udkant. Her bor 1.350 voksne med blandet indkomst, men de fleste mennesker lever under fattigdomsgrænsen med udsigt til ét måltid om dagen. Seks kirker findes her – de fem af dem for de såkaldte ‘born again’, men ingen sundhedsklinik eller andre faciliteter.
En skole op til 7. klasse er her dog – med 650 elever - men ingen skolegård. Et af landsbyens ønsker er derfor at købe et stykke land, så en legeplads/sportsplads kan etableres. Dette stykke land kan også anvendes som samlingssted og til fælles aktiviteter for hele landsbyen.
Rent vand koster
Også her skal man gå langt for at få rent vand. Kommunen ønsker ikke at grave brønde i området, da her ikke er ordentlige kloakker. Grundvandet kan derfor være forurenet af de mange latriner i området. Eneste mulighed er at få ført kommunens vandforsyning frem til landsbyen via rørledninger. Det giver offentlige vandhaner på strategiske steder i landsbyen, men der skal betales for både rørlægning og aftapning af vandet!
Denne problematik gælder for flere landsbyer i området, så gode ideer til bæredygtig udvikling efterlyses!
Det samme gælder el
El-ledninger er ført frem til landsbyen, men kun få familier har råd til installation og løbende udgifter. Alligevel mener landsbyformanden, at hvis beboerne kan få støtte til at føre ledninger til fx. skolen, kan man forhandle med kommunen om, at myndighederne betaler de løbende udgifter. Det vil give mulighed for filmforevisning og andet el-undervisningsudstyr, samt at bruge skolen om aftenen til voksenundervisning, møder og sammenkomster.
At få solgt sine varer
At skaffe sig en indtjening kræver mulighed for afsætning af ens varer.
Amagoro A North ønsker at etablere en markedsplads, hvor beboerne kan sælge de grøntsager og andre afgrøder, de kan undvære hjemme. Flere ønsker også at blive bedre til at udvikle fx. kunsthåndværk og skaffe andre typer varer at sælge.
De unge er de mest sårbare, fordi de mangler både arbejde og noget at tage sig til i fritiden. Her ryges en del marihuana.
Beboerne i Amagoro AN ønsker at prioritere danskernes støtte således:
- land til skolegård/sportsplads
- etablering af fodboldbane
- el til skolen
- forbedring af skolen
- vandforsyning
En ven af Trianglen, Dorte Just, hjælper aktivt til i Nepal, hvor hun udover at støtte landsbyen Reepa også afholder kurser for lærere i engelsk i Syangja-distriktet. Dorte skal igen på besøg i Nepal i marts. Læs Dortes sidste
Læs om din landsby ved at klikke dig frem til den under Nepal eller Uganda. Læs mere under "Nyheder" til venstre. Du kan også være med: Klik på enten Nepal eller Uganda og vælg den landsby, netop din familie, klub eller forening vil støtte. Pengene går ubeskåret til landsbyerne, og de rækker langt, skulle vi hilse og sige.
Judith Apia er en af de HIV-smittede kvinder i Kasoli B, der sidste år fik 500 kr fra Trianglen til at investere i en lille virksomhed. Det har betydet et helt nyt liv for Judith og hendes famile. Judith har ikke blot tjent penge og fået sine børn i skole, hun har også fået selvtillid og mod på livet. Seneste nyt er, at kvinderne i landsbyen har valgt Judith som repræsentant i landsbyrådet.

